Hvis du er langsynet kompenseres der nemt for denne synsfejl med konvekse glas, altså glas, der er tykkest på midten, også kaldet plusglas. Årsagen til, at du ser uklart på nært hold er, at lysstrålerne ikke brydes, så de samles på nethinden. Måske ser du ikke engang utydeligt på nær, idet du, ved at anstrenge dig, kan se klart på nær. Men så er konsekvensen, at du bliver træt i øjnene, og du får måske endda hovedpine. De konvekse glas bryder lyset, så lysstrålerne bliver mere samlet, og der dannes dermed et skarpt billede på øjets nethinde. Resultatet er, at du ser klart og tydeligt på alle afstande.

Hvordan vælger du glas?
Dine briller er en personlig ting, der skal passe til netop dit syn. De udvælges, fremstilles og tilpasses i samråd med din optiker, så de passer til netop dine øjne og deres individuelle behov for glasstyrke. Glassene skal desuden passe både til stellet og til dig og din livsstil. Briller handler jo både om perfekt syn og om personlig stil.

Hvordan ser netop dine glas ud?
Glas til langsynede slibes til netop den bestemte styrke, du har behov for. Den har en plusværdi til langsynede. Hvis du desuden har en astigmatisk synsfejl, kombineres styrken, der kompenserer for denne, ind i glassets samlede styrke, der så består af tre tal. Et der angiver den styrke, der passer til din langsynethed og to der passer til astigmatismen, nemlig et der angiver størrelsen og et andet der angiver retningen. Hvis du har en brillerecept, kan du se disse tal. Sådan her kan værdierne for eksempel være for et øje:
+ 2.00 sph – 1.00 cyl axe 110.

Glas fra Essilor
Essilor har flere forskellige plastglas til langsynede. Har du behov for høje styrker i dine glas, er det en fordel at vælge glas med et højt brydningsindeks, da glassene så er tyndere. I tabellen nedenfor ser du vore glastyper til langsynede og deres brydningsindeks.


Hvis du er i tvivl om, hvilke glastyper, der passer til netop dig, kan du roligt rådføre dig med din optiker om det rigtige valg.

Find en optiker tæt ved dig.