Man kompenserer nemt for nærsynethed ved hjælp af konkave glas, såkaldte minusglas (spredelinser) eller kontaktlinser. Årsagen til, at du ser uskarpt, er, at øjets optik bryder lysstrålerne for meget, så de ikke fokuseres på nethinden. Glassene bøjer lyset så lysstrålerne spredes mere fra hinanden end de ellers ville være. Lysstrålerne fokuseres dermed på nethinden, hvor der dannes et skarpt billede, og du ser atter fjerne genstande klart og skarpt.

Hvordan vælger man glas?
Dine briller er en personlig ting, der skal passe til netop dit syn. De udvælges, fremstilles og tilpasses i samråd med din optiker, så de passer til netop dine øjne og deres individuelle behov for glasstyrke. Glassene skal desuden passe både til stellet og til dig og din livsstil. Briller handler jo både om perfekt syn og om personlig stil.

Hvordan ser dine glas ud?
Glas til nærsynede slibes til netop den bestemte styrke, du har behov for. Den har en minusværdi til nærsynede. Hvis du desuden har en astigmatisk synsfejl, kombineres styrken, der kompenserer for denne, ind i glassets samlede styrke, der så består af tre tal. Et der angiver den styrke, der passer til din nærsynethed, og to der passer til astigmatismen, nemlig et der angiver størrelsen og et andet der angiver retningen. Hvis du har en brillerecept, kan du se disse tal. Sådan her kan værdierne for eksempel være for et øje:
- 3,50 sph – 1,75 cyl axe 15.

Vore glas til nærsynede
Essilor har flere forskellige plastglas til nærsynede. Har du behov for høje styrker i dine glas er det en fordel at vælge glas med et højt brydningsindeks, da glassene så er tyndere. I tabellen nedenfor ser du vore glastyper til nærsynede og deres brydningsindeks.


Hvis du er i tvivl om, hvilke glastyper, der passer til netop dig, kan roligt rådføre dig med din optiker om det rigtige valg.

Find en optiker tæt ved dig