 |
| Hvad skyldes nærsynethed? |
 |
Nærsynethed skyldes, at øjeæblet er for langt i forhold til øjets brydende system, altså i forhold til øjets evne til at afbøje lyset. Lys fra fjerne genstande afbøjes for meget og du ser uskarpt, fordi lysstrålerne ikke samles på øjets nethinde men i et punkt foran nethinden.
| Hvordan ved jeg om jeg er nærsynet? |
 |
Et tegn på nærsynethed er, at du har svært ved at se ting, der er langt væk, klart. Langt væk vil sige 2-3 meter eller mere. Du er måske tilbøjelig til at knibe øjnene sammen i et forsøg på at se bedre. Du generes måske af træthed i øjnene, og du får måske hovedpine.
| Hvordan kompenserer man for nærsynethed? |
 |
Man kompenserer nemt for nærsynethed ved hjælp af konkave glas, såkaldte minusglas (spredelinser) eller kontaktlinser. Glassene bøjer lyset, så lysstrålerne spredes mere fra hinanden end de ellers ville være. Lysstrålerne fokuseres dermed på nethinden, hvor der dannes et skarpt billede, og du ser atter klart og skarpt.
| Hvad er årsagen til nærsynethed? |
 |
Nærsynethed kan være arvelig, og den udvikles inden for de første tyve leveår, mens øjet endnu er i vækst. Måske kan også ydre påvirkninger så som for eksempel ernæringsmæssige forhold have indflydelse på udviklingen af synsfejlen, ligesom stress måske kan forværre situationen. Hvis du har flere spørgsmål om nærsynethed så kontakt din optiker.
|
|
 |
|