Dit liv og dine øjne 2 minutters læsning

Sådan kører du sikkert i tusmørke

Del på

Når urene sættes tilbage sidst i ​​oktober, får vi hurtigt flere timer med mørke både om morgenen og aftenen. Selvom det betyder, at du kan sove længe en enkelt morgen, betyder det også, at du sandsynligvis vil køre mere i mørke.

Kørsel i skumringen er en udfordring for synet, delvist fordi farerne er mindre tydelige i mørke. Det er vigtigt, at du træffer forholdsregler for at sikre dig et klart, skarpt syn bag rattet, både for din egen og andres sikkerhed.

Udfordringer ved kørsel i tusmørke

At køre mens lyset ændrer sig, kan gøre det vanskeligt at se klart, fordi din afstandsbedømmelse og dit perifære syn reduceres med mindre lys. Dit syn lider ofte under dårlige lysforhold og i endnu højere grad, hvis du bruger korrigerende glas. Men når mørket falder på eller tidligt om morgenen, kan disse forhold ikke undgås.

Det kan være meget sværere at se fodgængere, cyklister og endda andre biler. Dette skyldes, at forlygter og gadelygter ofte vil forårsage blænding og skabe genskær på dine briller.

Med de rette brilleglas, der er optimeret til kørsel i tusmørke, kan du føle dig tryggere bag rattet.

Briller til natkørsel

Mange mennesker har brug for korrigerende brilleglas af forskellige årsager, herunder nærsynethed og gammelmandssyn. At bære de rette briller kan gøre en enorm forskel, når man kører i skumringen eller om natten. Hvis du bruger flerstyrke brilleglas, findes der en løsning, som forbedrer dit syn yderligere til kørsel.

Varilux Road Pilot er ergonomiske flerstyrke brilleglas, der er optimeret til kørsel, da de forbedrer dine synsfelter. Visheden om, at du ikke går glip af noget, når du i tusmørke bærer Varilux Road Pilot brilleglas bag rattet, kan bidrage til en mere tryg og sikker køreoplevelse.

Flerstyrke brilleglas til kørsel kan sikre, at du er i stand til at se vejen foran dig lige så tydeligt som dit instrumentbræt.

Hvis lysreflekser og skarpt lys generer dig, når du kører i mørke, kan du overveje at tilføje glasbelægning for en mere behagelig synsoplevelse. Udover, at Crizal Drive giver dig de sædvanlige fordele ved glasbelægning, som beskyttelse mod snavs og ridser, så mindsker den også genskær med op til 90 %*.

Andre tips til sikker kørsel i tusmørke

Når du kører i skumringen, hjælper det andre bilister, hvis du tænder for nærlyset før solnedgang og derefter holder det tændt i en times tid. Hvis du ikke føler dig så tryg ved at køre under dårlige lysforhold, bør du afsætte mere tid til din tur for så vidt muligt at undgå at føle dig presset.

Det er vigtigt at få dine øjne tjekket regelmæssigt for at sikre, at dit syn opfylder de gældende krav for kørsel. Besøg din lokale optiker for at få mere at vide om synstjek og om, hvorvidt du har brug for briller.

*Sammenlignet med et standard brilleglas uden antirefleksbelægning