Øjenlidelser og symptomer 12 minutters læsning

Værd at vide om langsynethed

Del på

Langsynethed eller hypermetropi indgår i en gruppe øjenlidelser, der skyldes såkaldte ”synsfejl”. Det forårsager, at nære genstande forekommer slørede eller ude af fokus, hvorimod fjerne genstande fremstår skarpt og klart. Lær om årsagerne til disse fejl og om mulighederne for at korrigere dit syn.

Langsynethed svækker øjets evne til at fokusere lys på den korrekte del af nethinden, hvilket påvirker din synsskarphed.

Langsynethed resulterer normalt i, at genstande i nærheden bliver uskarpe og ude af fokus, mens genstande på afstand ses skarpt og i fokus. Korrigerende glas eller øjenlaserbehandling anvendes til at behandle problemet.

Tegn og symptomer

Voksne

Symptomer på langsynethed hos voksne kan omfatte:

  • Genstande på nært hold ses uklart eller sløret
  • Skelen
  • Trætte øjne, især efter læsning, skrivning eller computerarbejde, som kræver fokusering på nære genstande
  • Smerter eller brændende fornemmelse i øjnene
  • Hovedpine

Voksne udvikler ofte langsynethed, når de bliver ældre, oftest efter 40 år. Men når langsynetheden er aldersrelateret, defineres den som gammelmandssyn.

Børn

Børn kan fødes med langsynethed, men det rettes ofte af sig selv, når øjnene udvikler sig. Børneøjne er imidlertid generelt mere fleksible og kompenserer undertiden for langsynethed. Det betyder, at de som regel ikke oplever problemer med deres syn. Men hvis langsynethed ikke bliver behandlet, kan det skabe komplikationer (se nedenfor). Derfor er det vigtigt, at børn får regelmæssige synstjek for at følge tilstanden.

Hvis dit barn er svært langsynet, vil du kunne bemærke nogle af følgende symptomer:

  • Røde øjne
  • Tårefulde øjne
  • Skelen på nært hold
  • Blinken (mere end sædvanligt)
  • Gentagen gnubben af øjnene
  • Vanskeligheder ved læsning
  • Barnet beklager sig over hovedpine

Komplikationer ved langsynethed

Hvor voksne sjældent får komplikationer som følge af denne synsforstyrrelse, kan alvorlig langsynethed hos børn få dem til at fokusere for meget. Overfokusering kan føre til at se dobbelt, hvilket får det ene øje til at dreje væk – og resultatet er skelen eller et såkaldt dovent øje:

Skelen, også kendt som strabismus, er, når øjnene ikke ”følges ad” og fokuserer på forskellige ting. Dette kan skabe problemer med dybdeopfattelsen (dvs. afstandsbedømmelsen), og hjernen risikerer at begynde at ignorere det ene øjes output. Potentielt svækkes øjet derved og kan ende med at blive ”dovent”.

Man taler om et dovent øje, eller amblyopi, når det ene øje dominerer det andet. Det kan opstå på grund af skelen eller et andet øjenproblem. Hvis det ikke bliver behandlet, risikerer barnet helt at miste synet på det ene øje.

Disse komplikationer kan behandles ved at bære en lap over det stærkeste øje. Hjernen tvinges derved til at bruge det svageste øje, som genvinder sin tabte styrke. Der kan ordineres briller til at afbalancere synet, eller det kan i alvorlige tilfælde være nødvendigt at operere øjet for at fremskynde styrkelsen.

Hvad skyldes langsynethed?

Langsynethed kan skyldes tre forskellige faktorer:

  • Øjenæblets længde – det kan f.eks. være for langt
  • Hornhinden er for flad
  • Øjelinsen er ikke tilstrækkeligt tyk eller afrundet

Sådan virker dine øjne: Grundlæggende principper

Fire hovedelementer bidrager til øjnenes funktion:

Hornhinden og øjelinsen: befinder sig i forreste del af øjet og hjælper til at fokusere lyset udefra ind i øjet, ligesom en kameralinse gør det. Det fokuserede lys gør det muligt for dig at danne et billede på nethinden.

Nethinden: sidder bagerst i øjet og er et lys- og farveopfattende netværk af sanseceller. Nethinden omdanner lys og farveindtryk til elektriske signaler.

Synsnerven transmitterer elektriske signaler fra nethinden til hjernen. Hjernen lader os tolke og forstå de oplysninger, som sendes fra øjet.

Hornhinden og øjelinsen

Hornhinden er et gennemsigtigt lag væv, der dækker forsiden af øjet og bidrager til at beskytte det mod skader. Hvis hornhindens krumning er unormal, dvs. hvis den er for flad, kan det forårsage langsynethed.

Linsen fokuserer lyset udefra på nethinden ved at bryde eller bøje lyset jævnt for at give et klart billede af det sete. Hvis linsen er for tynd eller ikke er rund nok, kan det påvirke den måde, lyset brydes på, så det fokuseres bag nethinden i stedet for på den. Men da det ikke er fysisk muligt at fokusere lyset bag nethinden, vil øjelinsen ændre tykkelse i et forsøg på at rette op på brydningsfejlen – dette kaldes akkommodation. Langsynethed kan dog ikke akkommoderes fuldt ud, hvilket betyder, at lyset stadig ikke er korrekt fokuseret og nære genstande forbliver slørede.

Andre årsager

Der er et par andre faktorer, der kan forårsage langsynethed:

Alder: omend langsynethed kan forekomme i alle aldre, har den en tendens til at blive mere synlig efter 40 års alderen. Aldersbetinget langsynethed kaldes gammelmandssyn og udvikler sig som regel som følge af, at øjelinsens elasticitet forringes.

Genetik: det antages, at man kan arve langsynethed fra sine forældre. Der er dog behov for videre forskning, og der er foreløbigt kun blevet identificeret specifikke gener i den sjældne form for hypermetropi kaldet nanophthalmos.

Underliggende helbredsproblemer kan forårsage langsynethed, men er sjældent forekommende. Sådanne problemer omfatter:

  • Diabetes 
  • Mikroftalmi eller lille øje-syndrom: uregelmæssig udvikling af babyens øjne under graviditeten
  • Orbitaltumor: tumor i vævet og strukturen omkring øjeæblet.
  • Foveal hypoplasi: problem med blodkar i nethinden

Hvordan bliver langsynethed diagnosticeret?

Langsynethed diagnosticeres normalt i forbindelse med en øjenundersøgelse tidligt i livet og korrigeres for de fleste nemt. Hvis tilstanden imidlertid ikke bliver diagnosticeret hos børn og derfor heller ikke behandles, kan den påvirke deres syn permanent (se komplikationer ovenfor).

Synstjek af børn

Babyer får som regel deres øjne undersøgt inden for de første 72 timer efter fødslen. Deres øjne bliver undersøgt for anden gang, når de er seks til otte uger gamle, som regel af deres praktiserende læge som del af en rutinemæssig screening.

Hvis du er bekymret med hensyn til dit barns syn, kan du dog få dets øjne undersøgt når som helst af en optometrist eller en optiker. Optometrister foretager øjenundersøgelser og synstjek og ordinerer om nødvendigt briller eller kontaktlinser. De kan også genkende øjenlidelser og synsfejl.

Børn mistænkt for at have synsproblemer kan også blive henvist til:

Ortoptister: specialiserede i spørgsmål om øjenbevægelse og udvikling af synet

Øjenlæger: specialiserede i diagnosticering og behandling af øjenlidelser.

Selv hvis dit barn har normalt syn, er det vigtigt at lade dem gennemgå rutinemæssige øjenundersøgelser en gang om året hos en dygtig optiker. Sådanne synstjek er gratis for alle børn under 16 år samt for unge under 19 år under fuldtidsuddannelse.

Synstjek af voksne

Voksne bør gennemgå rutinemæssige øjenundersøgelser en gang hvert andet år, medmindre andet tilrådes.

Undersøgelser hos en optiker tager som regel mellem 30-40 minutter, hvor dit syn såvel som din øjensundhed kontrolleres.

En optometrist vil typisk starte med at spørge til din sygehistorie, eventuelle synsproblemer eller symptomer, du udviser, og hvor længe du har haft dem. Han eller hun vil muligvis også stille mere brede spørgsmål om dit helbred, livsstil og eventuelle medicinforbrug. Der følges som regel op på din sygehistorie med en øjenundersøgelse for at tjekke for eventuelle underliggende helbredsproblemer. Optometristen anvender et oftalmoskop til at oplyse dit indre øje gennem pupillen og afprøve pupillens reaktioner på lys. Han eller hun undersøger dine øjenbevægelser og -koordination for at sikre, at de er afstemte.

Andre faktorer, såsom alder og sygehistorie kan gøre det nødvendigt at foretage et par yderligere test for visse øjenlidelser, oftest grøn stær (hvor væsketrykket i dit øje kan beskadige synsnerven) og diabetisk retinopati (hvor højt blodtryk og blodsukker forårsager dannelsen af nye blodkar i øjet, som kan skabe synsproblemer).

Du vil derefter gennemgå et synstjek, der hjælper med at vurdere dit nærsyn (f.eks. læsning), dit intermediære syn (ved hjælp af en computer) og dit fjernsyn. Der er også en synsskarphedstest, som normalt involverer højtlæsning fra en Snellen-tavle (den velkendte tavle med rækker af tilfældige bogstaver, der bliver mindre fra linje til linje). Hvis du allerede går med briller, vil du blive bedt om at bære dem under visse tests.

Hvis du har problemer med dit syn, vil der blive udført flere tests for at bestemme synsforstyrrelsens omfang og den type glas, der bedst kan korrigere den.

Hvordan behandles langsynethed?

Man bruger hovedsageligt receptbriller og kontaktlinser til at korrigere langsynethed. Der findes også en række kirurgiske teknikker, der kan behandle langsynethed, herunder øjenlaserbehandling – men denne behandling er ikke nødvendigvis velegnet i alle tilfælde, som f.eks. ved aldersrelateret langsynethed, altså gammelmandssyn.

Korrigerende glas

Brilleglas, der er skræddersyet til din recept, kan som regel korrigere langsynethed. Glassene er normalt konvekse, dvs. tyndere i kanten end på midten, og linsens krumning, tykkelse og vægt afhænger af synsforstyrrelsens sværhedsgrad. Receptglasset sikrer, at det brudte lys fokuseres korrekt på nethinden, så du kan se genstande på tæt hold skarpt og tydeligt.

Da linsen hærdes med alderen, risikerer du at få brug for øget receptstyrke, når du bliver ældre, og derfor er det vigtigt at fortsætte med regelmæssige øjenundersøgelser. Hvis du finder ud af, at du er på vej til at blive både lang- og kortsynet (hvilket er muligt med alderen), kan du få brug for to forskellige par briller, eller et par med progressive eller bifokale glas.

Kontaktlinser fungerer på samme måde som briller, og foretrækkes typisk af æstetiske årsager eller af aktive personer, som kan føle sig hæmmet af briller. Der findes forskellige typer kontaktlinser, og din optometrist kan rådgive om, hvilke passer bedst til dig. Omhyggelig linsepleje og hygiejne er dog altafgørende, da kontaktlinser kan øge risikoen for at få øjenbetændelse.

Øjenlaserbehandling

Øjenkirurgi øger hornhindens krumning ved at fjerne væv fra kanten. Laserkirurgi har den store fordel, at ingen instrumenter nogensinde berører øjet. Hele indgrebet udføres med computerstyrede lasere, hvilket nedsætter risikoen for menneskelige fejl og for infektion.

Der findes tre typer af øjenlaserbehandling, som kan korrigere langsynethed. Ingen af dem betragtes dog som nødvendige lægebehandlinger og er derfor heller ikke dækket af sygesikringen – du må selv opsøge en specialiseret øjenklinik.

De tre typer af øjenlaserbehandling er de følgende:

  • Fotorefraktiv keratektomi (PRK) laser bruges til at fjerne en lille del af hornhindens overflade (epitel), hvorefter laserlyset (nøjagtigt kontrolleret af en maskine) fjerner væv, som ændrer hornhindes form. Efterfølgende skal hornhindens overflade hele.
  • Laserepitelkeratomileusis (LASEK): alkohol anvendes til at blødgøre epitellaget i hornhinden, før en lille klap løftes for at blotlægge hornhindevævet. Laseren former derefter hornhinden for at korrigere brydningsfejlen, og når indgrebet er færdigt, bliver den lille lap sat tilbage på plads.
  • Laser in situ keratektomi (LASIK): en lille lap udskæres i hornhindens overflade og foldes op, så laseren kan komme til at omforme hornhindevævet. Lappen sættes derefter tilbage på plads igen. I nogle tilfælde kan egnede patienter få udført en såkaldt nøglehulskirurgi, hvor laseren foretager små snit i stedet for at udskære en hel lap. Dette er den mest almindelige øjenlaserbehandlingsteknik anvendt i Storbritannien, men kan kun udføres, hvis hornhinden er tyk nok. Patienten genvinder hurtigt sit syn og det er den mindst smertefulde metode (stort set smertefri), men da det også er den mest komplekse metode, vil eventuelle komplikationer være så meget desto mere alvorlige.

Risici og egnethed

Laserkirurgien er som regel ambulant (patienten overnatter ikke på hospitalet) og varer 30-60 minutter. Efter behandlingen vil du sandsynligvis have en eller flere opfølgende aftaler på klinikken for at kontrollere, at indgrebet er fuldt ud vellykket og for at sikre, at dine øjne heler, som de skal.

Ikke alle er egnet til øjenlaserbehandling, og den er formodentlig uforenelig med dig, hvis du:

  • Har diabetes – kirurgiske indgreb kan forværre afvigelser i øjet.
  • Har en tilstand, der påvirker immunsystemet – f.eks. rheumatoid artritis (som svækker evnen til at komme sig hurtigt)
  • Har andre øjenlidelser – f.eks. grøn og grå stær
  • Er gravid eller ammer – visse hormoner kan forårsage udsving i synet (som kan påvirke indgrebets nøjagtighed)
  • Er under 21 år – syn og strukturer er stadig under udvikling

Alle kirurgiske indgreb medfører risici, og din kirurg bør informere dig om dem alle, inden du træffer din beslutning. Omend de følgende komplikationer er meget sjældne, er de ikke desto mindre forbundet med øjenlaserbehandlingen.

  • Synet risikerer at blive dårligere efter operationen, hvis der bliver fjernet for meget væv.
  • Når lappen sættes tilbage på plads, risikerer den at vokse ind i hornhinden, hvilket kan føre til synsproblemer og i så fald kræves endnu et indgreb
  • En reduktion af corneatykkelsen, der kan medføre forringet syn eller synstab (ectasia).
  • Inficeret hornhinde (mikrobiel keratitis).