Værd at vide om nærsynethed

Nærsynethed - også kaldet myopi - begynder oftest at udvikle sig i puberteten og bliver progressivt værre, indtil øjet holder op med at vokse. Men nærsynethed kan også forekomme i en meget ung alder. Det menes, at nærsynethed rammer omkring 1 ud af 3 personer i Storbritannien.

Tegn og symptomer

Følgende symptomer på nærsynethed bør man være opmærksom på:

• Hovedpine
• Belastning af øjnene
• Skelen
• En vane med at sidde tæt på forskellige genstande (f.eks. fjernsynet eller tavlen i skolen)
• Overdreven gnubben af øjnene

Komplikationer ved nærsynethed

Ubehandlet nærsynethed hos børn, eller alvorlige tilfælde hos voksne, kan føre til en række beslægtede øjenlidelser.

Disse omfatter:

• Skelen (strabismus): øjnene vender i forskellige retninger.
• Dovent øje (amblyopi): det ene øje udvikler sig ikke korrekt.
• Glaukom: trykket i dine øjne stiger.
• Grå stær: øjets linse bliver belagt af uklare ”lapper”.
• Nethindeløsning: nethinden løsnes fra blodkarrene (hvor den forsyner med næringsstoffer og ilt).

I alvorlige tilfælde af nærsynethed kan øjeæblet blive strakt så meget, at nethinden løsrives eller rives i stykker. Blodkar kan vokse under nethinden, hvilket kan påvirke dit syn, men hvis det opdages og behandles i tide, kan man forhindre synstab.

Hvad er årsagen til nærsynethed?

Nærsynethed kan skyldes en misformet øjelinse eller hornhinde, eller et misformet øjeæble, der forhindrer lyset i at nå nethinden. Resultatet er, at lyset ikke brydes til det rette punkt i øjet, hvilket forårsager sløret syn. Tilstanden kan skyldes en kombination af forskellige miljømæssige og genetiske faktorer.

Sådan virker dine øjne: Grundlæggende principper

De følgende fire dele af øjet arbejder sammen for at få det til at fungere:

Hornhinden og øjelinsen: sidder forrest i øjet og fungerer som en kameralinse for at fokusere lyset på nethinden.
Nethinden: en samling af lysfølsomme celler på bagsiden af øjet, der opfatter farve og lys og omdanner dette til elektriske impulser.
Synsnerven: en nerve bag øjet, der sender de elektriske impulser videre til hjernen, så de kan blive fortolket.

Hornhinden, øjelinsen og øjets form

Når øjet er korrekt formet, bliver det lys, der passerer hornhinden, fokuseret af linsen direkte på nethinden.

En nærsynet person har tendens til at have øjne, der er lidt for lange, hvilket medfører, at det brudte lys fokuseres lige foran nethinden i stedet for på den.

Andre årsager

Der er enkelte andre mulige årsager til nærsynethed:

Genetik: børn, der enten har en eller begge forældre med nærsynethed, er mere tilbøjelige til selv at udvikle nærsynethed. Forskere har fundet over 40 gener forbundet med dårligt langdistancesyn, og disse gener kan påvirke strukturen af øjet såvel som kommunikationen mellem øjnene og hjernen.

For lidt udendørseksponering: visse undersøgelser viser, at tid tilbragt udendørs i en ung alder kan bidrage til at reducere risikoen for nærsynethed. Det kan også bremse progressionen for dem, der allerede er nærsynede. Det kan skyldes det højere lysniveau udendørs i forhold til indendørs.

Arbejde på nært hold: lange perioder brugt på at koncentrere sig om genstande tæt på brugerens ansigt eller krop (f.eks. bøger eller mobiltelefoner) kan øge risikoen for at blive nærsynet.

Hvordan bliver nærsynethed diagnosticeret?

Nærsynethed kan normalt diagnosticeres ved en almindelig øjenundersøgelse. Da børn ikke nødvendigvis selv kan identificere symptomerne, er det vigtigt at gå til regelmæssige synstjek, da en tidlig behandling kan hæmme progressionen af nærsynethed.

Synstjek af børn

Nyfødte får normalt deres øjne testet inden for 72 timer efter fødslen, og denne første test skal følges op med en anden øjenundersøgelse, når de er seks til otte uger gamle.

Når barnet er omkring 1 år eller 2 til 2,5 år gammel, vil en kontrol af dets helbred og udvikling typisk omfatte spørgsmål om deres syn. Er du bekymret, bør du bestille tid hos øjenlægen.

Børn skal have deres øjne tjekket mindst en gang om året hos en optiker. For børn under 16 år og børn under 19 år i fuldtidsuddannelse vil disse synstjek være gratis.

Der er tre typer øjenlæger, dit barn kan blive henvist til for yderligere undersøgelser:

• Optometrister er specialiserede i test, diagnosticering og behandling af forskellige tilstande, der vedrører dårligt syn. De kan arbejde på hospitaler, i klinikker eller hos optikere og har normalt bevilling til at udskrive briller eller kontaktlinser til dig.
• Øjenlæger er specialiserede i diagnosticering og behandling af øjenlidelser. De arbejder som regel på hospitaler.
• Ortoptister er specialister i spørgsmål om øjenmuskler samt bevægelse og udvikling af synet. De arbejder som regel på lokale klinikker og hospitaler.

Synstjek af voksne

Voksne bør gennemgå rutinemæssige øjenundersøgelser hvert andet år, medmindre de har fået anden besked fra deres læge eller øjenspecialist. Ved en rutinemæssig øjenundersøgelse vil du få dit syn og dine øjnes tilstand tjekket, hvilket typisk tager 30 minutter.

Optikeren vil spørge ind til din sygehistorie, eventuelle symptomer, du har bemærket, hvor længe du har haft dem, samt mere generelle spørgsmål om din livsstil, din sundhed og den medicin, du måske tager.

Når optikeren har noteret sig dine oplysninger, foretager han eller hun en kontrolundersøgelse af dine øjne. Han eller hun anvender et oftalmoskop til at lyse gennem din pupil for at studere øjets reflekser (hvordan det reagerer, når det udsættes for lys) og det indre øje. Optikeren vil også se på din øjenkoordination og -bevægelse for at bekræfte, at de samarbejder.

Din sygehistorie og alder er medvirkende til at afgøre, om du bliver undersøgt for andre øjenlidelser. Eksempler på sådanne øjenlidelser er glaukom, eller grøn stær, hvor væsketrykket i dit øje kan beskadige synsnerven, og diabetisk retinopati, hvor synet blokeres af nye blodkar, der dannes i øjet som et resultat af højt blodsukker og højt blodtryk.

Efter kontrolundersøgelsen følger et synstjek af dit syn på lang afstand, nært hold og på mellemlang afstand. Din synsskarphed testes også, hvilket kan indebære, at du skal læse højt fra en Snellen-tavle, hvor bogstaverne gradvist bliver mindre. Hvis du bruger korrigerende glas, vil du eventuelt blive undersøgt både med og uden briller. Hvis der viser sig at være et problem med dit syn, kan optikeren fortsætte med yderligere test for at bestemme nøjagtigt, hvad problemet er, og hvad der kan gøres ved det.

Hvordan behandles nærsynethed?

Nærsynethed behandles normalt med korrigerende glas, såsom briller eller kontaktlinser. Øjenlaserbehandling bliver imidlertid mere og mere populært (selvom det ikke dækkes af sygesikringen), og i tilfælde, hvor laserkirurgien ikke virker eller er mulig, kan man overveje kunstige linseimplantater, hvilket dog er en relativ ny metode.

Forebyggelse

Nærsynethed kan ikke rigtig forebygges og bliver ofte værre med alderen. Jo tidligere et barn lider synstab, jo hurtigere risikerer dets syn at forringes og jo mere alvorligt risikerer myopien at blive med alderen. Progressionen stopper dog normalt i 20 års alderen.
Selvom ingen behandling helt kan stoppe synsforstyrrelsen, findes der et par metoder til at sinke progressionen:

• Atropin-øjendråber: kan ifølge forskning hæmme synsforstyrrelsens progression. Imidlertid kan højt koncentrerede øjendråber have bivirkninger (såsom lysfølsomhed eller læsevanskeligheder).
• Bifokale kontaktlinser: kan også hjælpe til at bremse udviklingen af nærsynethed.
• Ortokeratologi: en metode, der går ud på at bære en hård kontaktlinse mens man sover. Kontaktlinsen reducerer midlertidigt hornhindens krumning og forbedrer dermed brugerens syn dagen efter, så han eller hun ikke har brug for korrigerende glas. Det er dog ikke en egentlig kur, da hornhinden som regel genfinder sin normale form efter et stykke tid.

Korrigerende glas

Korrigerende glas udskrives specifikt til brugeren. De hjælper til at fokusere lys direkte på nethinden, korrigere den brydningsfejl, der forårsager tilstanden og sikre, at fjerne genstande ses skarpt og i fokus.

Når dit syn ændrer sig med alderen, vil din synsstyrke også ændre sig. Derfor kan du vælge at anskaffe dig to par briller – et til at se på lang afstand og et til at se på kort afstand – eller du kan få flerstyrke brilleglas til at se begge dele med samme glas.

Da kontaktlinser er lette af vægt og næsten usynlige, foretrækkes de af mange fremfor briller – men de kræver også mere vedligeholdelse. Engangslinser bæres normalt kun en enkelt dag og smides væk efter brug, hvorimod genanvendelige kontaktlinser skal desinficeres, før du kan bruge dem igen. De bør ikke bæres natten over, da de kan forårsage øjenbetændelse, hvis de tørrer ud og sidder fast i øjet. Linsehygiejne er også afgørende for at undgå betændelse.

Øjenlaserbehandling

Laserkirurgi anvendes til at korrigere brydningsfejl. Ved behandling af nærsynethed bruges laseren til at fjerne dele af hornhinden og flade denne en smule ud, så lyset kan fokuseres på nethinden i stedet for foran den.

Der er tre hovedtyper af øjenlaserbehandling:

• Fotorefraktiv keratektomi (PRK): en excimer-laser bruges til at fjerne en del af hornhindens overflade (epitel) og dermed blotlægge hornhindevævet. Laseren anvendes derefter til at omforme vævet (stroma) for at korrigere brydningsfejlen.
• Laserepitelkeratomileusis (LASEK): alkohol anvendes til at blødgøre epitellaget i hornhinden, før en lille klap løftes for at blotlægge stromalaget. Laseren bruges derefter til at omforme hornhindevævet og korrigere brydningsfejlen.
• Laser in situ keratektomi (LASIK): kirurgen skærer en lille lap i hornhindens overflade med et mekanisk instrument, før han eller hun anvender laseren til at omforme hornhindevævet og udskifte lappen. Som den mindst smertefulde metode og den, hvor øjnene heler hurtigst, er LASIK det mest almindelige laserkorrigerende indgreb. Det er imidlertid kun muligt, hvis hornhinden er tyk nok. Da kirurgien er den mest komplekse af de tre metoder, kan enhver eventuel komplikation være mere alvorlig.

Risici:

Alle kirurgiske indgreb medfører visse risici, og din kirurg bør diskutere disse med dig, inden du træffer din beslutning.
Følgende risici er forbundet med øjenkirurgi:

• Forkerte beregninger af korrektionerne af hornhindevævet kan medføre, at synet forværres.
• Flappen risikerer i så fald at begynde at vokse ind i hornhindevævet, hvilket kan føre til synsproblemer, der kræver yderligere operation.
• Hornhinden kan blive for tynd og kan resultere i forringelse eller tab af synet. Denne tilstand kaldes ecstasia.
• Du kan opleve tørre øjne i et vist antal måneder, hvilket kan behandles med specielle øjendråber.
• Dit nattesyn kan blive forringet i et par uger.
• Du kan opleve uklarhed i nærheden af skarpt lys.

Øjenlaserbehandling egner sig ikke til alle, og frarådes eventuelt ved:

• Sukkersyge, der kan lide af øjenkomplikationer, som kunne forværres med operationen.
• Personer med tilstande, der påvirker immunforsvar, idet et svækket immunforsvar kan gøre det vanskeligere at komme sig efter operationen.
• Gravide eller ammende, hvis hormoner kan forårsage små udsving i synet, hvilket gør det vanskeligere at udføre kirurgien præcist.
• Personer med øjenlidelser, såsom grå og grøn stær.

Linseimplantation

Linseimplantation er en alternativ behandling, der kan være interessant for personer, som har svært ved at bære briller eller kontaktlinser, eller for personer, hvis nærsynethed er meget kraftigt.

En kunstig linse implanteres via et snit i hornhinden for at hjælpe med at fokusere lys korrekt på nethinden. Der findes to varianter af linseimplantation:

”Falsk” implantat – intraokulær linseimplantation uden fjernelse af øjets naturlige linse. Denne metode foretrækkes som regel til yngre mennesker, der ikke har læsevanskeligheder. ”Falske” implantatter kan resultere i bedre syn end alternative linseoperationer. De fleste opererede oplever en betydelig forbedring af deres syn, og omkring en fjerdedel af patienterne vil få noget nært normalt syn igen. Imidlertid indebærer ”falske” implantatter en større risiko for komplikationer (f.eks. efterstær).

Ved intraokulær linseimplantation fjernes øjets naturlige linse, på samme måde som ved operationer for grå stær. Udskiftning af den naturlige linse med en kunstig kan være bedre egnet til voksne (ofte ældre) mennesker, hvis øjne allerede er beskadigede, eller som lider af en anden øjenlidelse (såsom grøn eller grå stær).

Der kan opstå komplikationer efter alle medicinske og kirurgiske indgreb, men et problem, der ofte er forbundet med implantatter af kunstige linser, er posterior kapselopacificering (PCO). En del af linse implantattet bliver tykkere og tåget. Det kan ske et par måneder eller flere år efter operationen. Den berørte del af linsen kan i så fald blive laserbehandlet.

Andre problemer kan opstå som følge af kunstige linseimplantatter:

• Grå stær
• Grøn stær
• Nethindeløsning
• Nattesynet ringes
• Genstande kan forekomme som omgivet af en halo om natten

Kunstige linseimplantatter dækkes normalt ikke af sygesikringen. Det kan koste ca. kr. 35.000-45.000 at få begge øjne behandlet.