De forskellige typer af brilleglas

Der findes mange forskellige typer af brilleglas, og det kan være ret forvirrende at forsøge at finde dem, der passer til lige præcis din livsstil, dine behov og den korrektion, du har brug for.

Vi gennemgår nogle af de mest almindelige typer af brilleglas, som du muligvis har hørt om før, for at give dig en forståelse af, hvad de kan, hvorfor der er brug for dem, og for at hjælpe dig med at finde de helt rigtige brilleglas til lige præcis dine behov.

Hvis du er 40 år eller ældre, vil du sikkert gerne høre om progressive brilleglas. Det er briller, der korrigerer aldersrelateret langsynethed, også kaldet presbyopi eller gammelmandssyn. Vi gennemgår forskellene og fordelene ved progressive brilleglas i forhold til læsebriller og bifokale brilleglas.

Enkeltstyrke brilleglas er til brillebrugere, der har problemer med nærsynethed, langsynethed og/eller astigmatisme.

Brilleglas er mere end bare en korrektion, de har også indbygget teknologi såsom farveskiftende glas eller solbrilleglas.  Du kan forbedre dine brilleglas med en coatning for at sikre, at de kan modstå tidens tand, og at de giver optimal synsklarhed, for det er trods alt hovedformålet med dine briller!

Du kan også finde brilleglas, der er specielt fremstillet til netop din livsstil, hvad enten der er tale om arbejde eller dine hobbies. En optimal korrektion af dit syn kan hjælpe dig med at nå dit fulde potentiale og gøre, at dit syn føles behageligt, når du gør de ting, du beskæftiger dig mest med.