Progressive brilleglas

VIL DIN OPTIKER ANBEFALE PROGRESSIVE BRILLEGLAS

Hvis du lider af gammelmandssyn, vil din optiker anbefale progressive brilleglas til at korrigere dit syn. Progressive brilleglas er den perfekte løsning til at hjælpe dig med at se klart på forskellige afstande, tæt på, langt væk og alt det indimellem. Progressive brilleglas giver et skarpt syn med bare et enkelt sæt brilleglas, uanset om du kører bil, bruger din telefon eller læser. Moderne progressive brilleglas, også bare kaldet progressive brilleglas, giver dig mulighed for opleve maksimale synsfordele i forhold til dine livsstilsbehov.

Find din lokale optiker

Optician dispensing a new pair of Varilux glasses

Essilor opfandt det første progressive brilleglas i 1959, og vi ligger nr. 1 blandt producenter af brilleglas i hele verden. Vores udvalg af progressive brilleglas sikrer dig et konstant uhindret syn på tværs af tre synszoner. Vi kan tilbyde specialdesignede progressive brilleglas, der passer til populære aktiviteter, herunder bilkørsel og brug af digitale skærme.

Progressive brilleglas fra Essilor holder trit med din hæsblæsende livsstil og sikrer et behageligt syn på alle afstande. Pga. den banebrydende teknologi er progressive brilleglas fra Essilor nemme at vænne sig til, hvad enten du er førstegangsbruger eller allerede har erfaring med dem.

HVAD ER ET PROGRESSIVT BRILLEGLAS?

Et progressivt brilleglas er et brilleglas, der anvendes til synskorrektion, især ved gammelmandssyn.

Progressive brilleglas fremstilles med en gradvis overgang fra top til bund på glasset. Det giver dig mulighed for at se på tværs af forskellige synszoner, tæt på, langt fra og alt derimellem. Dette skyldes, at forskellige dele af brilleglasset er optimeret til de forskellige afstande.

Progressive brilleglas anvendes af personer, der har behov for flere synskorrektioner for synsfejl forårsaget af gammelmandssyn. Dette er en naturlig, aldersrelateret tilstand, der kan gøre det svært at se ting tæt på, og den forekommer som regel, når du er omkring 40 år, og fortsætter med at udvikle sig.

Progressive brilleglas korrigerer dit syn, så du kan læse tekst tæt på og se ting klart på afstand. Slut med at skulle skifte imellem dine læsebriller og dine briller til afstandssyn.

EN KORT HISTORIE OM DET PROGRESSIVE BRILLEGLAS

En optisk ingeniør ved navn Bernard Maitenaz beregnede og investerede i en ny type brilleglas til korrektion af gammelmandssyn. Tidligere blev gammelmandssyn behandlet ved hjælp af bifokale briller, som Maitenaz anså for utilstrækkelige. Hans vision var at skabe en løsning, der kunne give brillebrugerne korrektion af afstandssyn og læsesyn i ét uden at forstyrre billedet. Det tog otte år at udvikle det første progressive brilleglas, kendt som Varilux, som kom på markedet i 1959.

Nu, 60 år senere, kan brugerne vælge imellem forskellige progressive brilleglas og finde frem til dem, der matcher netop deres syn og livsstilsbehov.

HVAD ER FORSKELLEN PÅ BIFOKALE OG PROGRESSIVE BRILLEGLAS?

Bifokale og progressive brilleglas adskiller sig fra hinanden ved den måde, styrken er fordelt på brilleglasset. Bifokale brilleglas har kun to definerede dele til hhv. læsesyn og afstandssyn adskilt af en synlig linje på selve glasset. Den nederste del af bifokale brilleglas korrigerer normalt læsesynet, mens den øverste del er beregnet til at korrigere dit afstandssyn. Brugerne har ofte brug for at kigge op og ned gennem den rigtige del af brilleglasset for at kunne se tæt på eller på afstand.

Til sammenligning er progressive brilleglas karakteriseret af en meget mere gradvis ændring af styrken i brilleglasset. Progressive brilleglas virker ved hjælp af en korrektion af afstandssynet i den øverste del af brilleglasset med en gradvis ændring af styrken i nedadgående retning, der ender i læsestyrken nederst på brilleglasset. Der er ikke nogen identificerbar linje eller opdeling, hvilket forbedrer glassets æstetiske fremtoning og samtidig skaber en meget mere glidende overgang imellem de forskellige synsafstande. Progressive brilleglas reducerer behovet for at skulle bevæge hovedet for at kunne se klart, fordi du ser tydeligt gennem alle dele af brilleglasset.

Diagrammet for progressive brilleglas
Venstre: Diagrammet for progressive brilleglas viser de tre synszoner; lang, mellemlang og kort afstand.  Højre: Diagrammet for bifokale brilleglas viser læsedelen.

PROGRESSIVE BRILLEGLAS

BIFOKALE BRILLEGLAS

Progressive brilleglas er en videreudvikling af det bifokale brilleglasdesign

Bifokale brilleglas er delt i to dele

Der er ingen synlige linjer på brilleglassene, de ser ud præcis som enkeltstyrke brilleglas

Når man kigger på brugeren, kan man se opdelingen på brilleglasset

Progressive brilleglas kan give tre synszoner; lang, kort og mellemlang afstand

Den nederste del af brilleglasset korrigerer normalt læsesynet

Progressive brilleglas giver dig en meget mere glidende overgang imellem de forskellige synszoner

Den øverste del af brilleglasset er beregnet til at korrigere dit afstandssyn

En mere gradvis overgang imellem styrkerne i brilleglasset sikrer, at dit syn føles mere naturligt

Brugerne skal kigge op og ned gennem den rigtige del af brilleglasset for at kunne se klart

Der findes mange forskellige design, så der altid er et, der passer til præcis din recept, din livsstil og dit budget

Kan medføre desorientering for brugeren pga. den pludselige forskel i styrken

 

HVOR MEGET KOSTER ET PAR BRILLER MED PROGRESSIVE GLAS?

Det er et almindeligt forekommende spørgsmål vedrørende progressive brilleglas. Prisen for progressive brilleglas afhænger i høj grad af kvaliteten af brilleglassene samt dine synsbehov. Hos Essilor har vi skabt brilleglasløsninger, der er skræddersyet til netop dine behov, og vores optikerpartnere opnår de rigtige mål til dine brilleglas baseret på din fysiologiske adfærd.

Vores progressive brilleglas er behagelige, nemme at vænne sig til og passer til dine synsbehov. Husk på det, når du overvejer dit budget. Det er trods alt svært at fastsætte værdien af et perfekt syn.

HVILKE PROGRESSIVE BRILLEGLAS ER DE BEDSTE?

Hvilke progressive brilleglas, der er de bedste, kan afhænge meget af dine behov og din recept. Progressive brilleglas fra Essilor er specifikt designet til at give forskellige fordele og opfylde forskellige formål, og det er vigtigt at sikre, at du bruger den rigtige brilleglasløsning. Din optiker kan hjælpe dig med at vælge de bedste progressive brilleglas og den bedste brilleglasteknologi til forbedring af dit syn.

Det førende brand inden for flerstyrkebrilleglas

Vi tilbyder forskellige progressive brilleglas til digitale aktiviteter, bilkørsel og daglig brug. Ved hjælp af innovativ teknologi har vi udviklet brilleglasløsninger, der giver hurtig tilvænning, reducerer billedforvrængning og udvider dit synsfelt.

Varilux Progressive Briller

 

Architect wearing Varilux varifocal lenses stood at a lecturn

OPLEV PROGRESSIVE BRILLEGLAS FRA VARILUX