Tynde og lette brilleglas

FORSKELLIGE MATERIALER, DER GIVER TYNDE OG LETTE BRILLEGLAS

I løbet af de seneste ca. 20 år har der været en stigende efterspørgsel efter tynde og lette brilleglas, der både er smarte og praktiske. Der er blevet udviklet et antal tynde og lette brilleglas med årene for at opfylde de forskellige syns- og livsstilsbehov, som alle har deres egne egenskaber og fordele.

CR-39 BRILLEGLAS

I begyndelsen af 1940’erne kom CR-39 plastikbrilleglas på markedet. De var fremstillet af en termisk hærdet plastikpolymer og blev populære pga. deres lave pris og lette konstruktion. CR-39 vejer ca. halvt så meget som glas uden at gå på kompromis med de optiske kvaliteter.

BRILLEGLAS AF POLYCARBONAT

I 1970’erne blev brugen af polycarbonat introduceret, og materialet blev primært anvendt til hjelmvisirer. Polycarbonat blev oprindeligt brugt til at fremstille skudsikkert glas til banker samt til lignende sikkerhedsformål, inden det blev anvendt til fx børnebriller, sportsbriller og sikkerhedsbriller. Polycarbonat er endnu lettere end CR-39 og er mere slagfast.

Brilleglas i polycarbonat er blevet standarden for sikkerhedsbriller. Da polycarbonat er mindre tilbøjeligt til at gå i stykker end almindelige plastikbrilleglas, er det et foretrukkent materiale til uindfattede briller. Brilleglas i polycarbonat blokerer også UV-lys 100 %.

Brilleglas i polycarbonat fås i et udvalg af brilleglasdesigns, hvad enten du har brug for enkeltstyrke brilleglas, progressive brilleglas eller noget mere unikt såsom farveskiftende glas.

➜Book en synsprøve

Woman wearing a helment and polycarbonate lenses whilst riding a blue bike

PLASTIKBRILLEGLAS MED HØJT INDEKS

Brilleglas med højt indeks anbefales normalt, hvis du har en recept med høj styrke for nærsynethed, langsynethed eller astigmatisme. Men de kan også gøre dine briller meget tyndere og lettere, uanset hvad din recept siger.

Hvis du er nærsynet, vil dit korrigerende brilleglas være tyndt på midten og tykkere i kanten. Jo større din styrke er, desto tykkere vil kanterne være, og det kan gøre dem mere iøjnefaldende og kan gøre dine briller mindre pæne at se på.

Plastikbrilleglas med højt indeks kan afbøje lyset mere effektivt end traditionelle brilleglas, hvilket betyder, at der er brug for mindre materiale til at korrigere det samme niveau af synsfejl. Dette kaldes et højere brydningsindeks og resulterer i tyndere og lettere brilleglas, der dermed bliver både pænere og mere behagelige at bære.

Din optiker kan hjælpe dig med at forstå de forskellige brilleglas med højt indeks på markedet, og hvilke der bedst passer til dine behov.

BRILLEGLAS AF GLAS

I tidligere tider var alle brilleglas lavet af glas. Brilleglas af glas har uovertrufne optiske kvaliteter og kan være meget modstandsdygtige over for ridser. Men på trods af det er brilleglas af glas ikke særligt udbredte, fordi de går meget let i stykker, og dertil kommer, at de er både tunge og dyre at fremstille.

Næste gang du lægger vejen forbi din optiker, så glem ikke at overveje vigtigheden af brilleglasmaterialet samtidig med, at du vælger et flot brillestel.

➜ Find en optiker

Patients looking at new frames at opticians